ALMENE SALGSVILKÅR

ROCO-PLT A/S anvender de Almindelige Leveringsbetingelser fra NL 92, (medleveres prisliste), udgivet af Hovedorganisationen Dansk Industri med følgende ændringer og tillæg.

1. Priser

1.1 Samtlige tilbudte og aftalte priser er gældende ekskl. emballage og moms.
Hvis ikke andet er aftalt foregår levering ab lager Vodskov.

1.2 For ordrer, der andrager mindre end DKK 500,-, debiteres et tillæg på DKK 75,-.

1.3 Hvis intet andet er anført, har sælgeren ret til godtgørelse for omkostningsstigninger pga. skatter, offentlige afgifter eller kursændringer efter tilbudsdatoen. Hvis den aftalte leveringstid pga. aftale herom eller ifølge NL 92 punkt 12 forlænges med mere end 6 måneder, er sælgeren ikke bundet af den aftalte pris, men har ret til at fordre en rimelig pris, som i så fald fastsættes i forhold til de alment gældende priser på leveringsdagen.

2. Levering og transport

2.1 Den af sælgeren angivne leveringsdato for lagervarer refererer til den dato, varen forlader sælgerens lager.

3. Rammeordrer

3.1 Aftager køberen ikke det bestilte antal varer inden den aftalte tid, har sælgeren ret til umiddelbart at levere det resterende antal varer eller at hæve købet. Ved ophævelse debiteres en skadeserstatning på mindst 15 % af den aftalte pris for de varer, som ophævelsen gælder.

3.2 Rammeordrer på specialfremstillede varer ophører aldrig med at gælde, men skal leveres af sælgeren i sin helhed senest 3 måneder efter rammeordrens udløb. 

4. Fakturering/betaling

4.1 Løbende udlejning faktureres månedsvis.

4.2 Faktura forfalder til betaling 8 dage efter fakturadato, medmindre andet er aftalt.

4.3 Fra forfaldsdato debiteres en morarente på 2,0 % pr. måned.

5. Returnering

5.1 Kun ved fejlekspedition eller fabrikationsfejl på varen (dvs. når sælgeren er skyld i fejlen) kan en returnering godkendes uden ekstra omkostninger for køberen. Ved fabrikationsfejl skal udførlig beskrivelse af fejlen vedlægges.

5.2 For ikke-lagervarer, specialfremstillede varer eller udgåede varer vil kreditering ikke blive imødekommet.

5.3 Returnering af lagervarer skal være godkendt af sælgeren, og ordre- eller fakturanummer skal opgives. En godkendt returnering får et returnummer, som altid skal anvendes ved korrespondance. Blanketten ”returnering af gods” skal vedlægges varen. Denne blanket fås fra sælgerens serviceafdeling. Returvarer, som ikke er forsynet med ovenstående, sendes tilbage med ubetalt fragt til afsenderen. Returnering af varer, hvis værdi er under DKK 250,-, godkendes ikke.

5.4 Returnering af lagervarer krediteres køberen til fakturaens nettopris minus et returgebyr til dækning af udpakning, kontrol- og justeringsarbejde samt administration. Returgebyret vil generelt aldrig andrage mindre end 20 % af varens fakturerede nettopris. Godkendte returvarer skal altid returneres i originalemballagen.

6. Ansvar for mangler

6.1 Over for den oprindelige køber står sælgeren inde for, at de leverede laver ved normal anvendelse i alle henseender er fejlfrie hvad angår materialer og udførelse. Bortset fra punkterne 23, 25, 28 i NL 92.

6.2 For ombyttede eller reparerede dele garanteres på samme vilkår og under samme forudsætninger, som gælder for den oprindelige vare i en periode på 3 måneder. For varens øvrige dele forlænges den i NL 92 punkt 22 omtalte ansvarsperiode kun med den tid, hvor varen ikke har kunnet anvendes som følge af fejl som nævnt i NL 92 punkt 21.

6.3 Køberen skal bære omkostningerne og have risikoen i forbindelse med transporten af fejlagtige dele til sælgeren, mens sælgeren skal bære omkostningerne og stå for risikoen i forbindelse med transporten af ombyttede eller reparerede varer til det i aftalen angivne bestemmelsessted eller – hvis et sådant ikke er angivet – til leveringsstedet. Når sælgeren har modtaget en skriftlig reklamation i henhold til NL 92 punkt 24, skal han afhjælpe manglen så hurtigt som omstændighederne kræver. Hvis sælgeren udfører ovennævnte reparationer hos køberen, skal køberen afholde rejseomkostninger, diæter, rejsetidsgodtgørelse samt hotelophold for sælgerens personale.

6.4 Sælgerens ansvar for at opfylde sine forpligtelser, hvad angår afhjælpning af mangler, omfatter kun de af sælgeren leverede produkter/udstyr.

7. Tvister

7.1 Eventuelle tvister skal afgøres ved retten i Aalborg 

FaLang translation system by Faboba